Hold ubudne gæster fra døren

Det er vist ingen overdrivelse at sige at foråret lader vente på sig. Det har været vinter og hundekoldt i ulidelig lang tid, og selvom det kan være svært at finde lyspunkter i ens venten på lunere vinde, luner jeg mig alligevel ved tanken om, at al den frost på nådig vis må have taget livet af en masse dræbersnegle. Hvor ville det være skønt hvis vi slap for deres hærgen og for at skulle bruge tid på at sneglesikre havens bede - vil slet ikke komme ind på hvor klam den daglige sakserunde var – adrrrr!

I flere år har vi simpelthen måttet droppe køkkenhaven fordi den blev oversvømmet og fortæret af snegle, men da der ikke er noget som egen høst, flyttede vi sidste år køkkenhaven ind på gårdspladsen og som et forsøg såede vi hele molevitten i potter. Og det var en stor succes. Sneglene kravlede ikke ind over småstenene og vi fik vores salater og krydderurter i fred. Så for at være på den sikre side er vi gået i gang med at klargøre potter til endnu en høst på gårdspladsen.

På billedet ses et lille udsnit af "køkkenhaven" der bestod af  et hav af potter med alverdens lækkerier. Bare husk at stille dem på store underlag, så det er nemt at vande i flok.

6-i-een

Har du fået forlagt frøposerne, saksen eller snoren og de andre småting? Så har vi en mulig løsning her

Vi har nemlig fået denne skønne og praktiske kasse med 6 rum på lager - og så er der styr på det!

Sæsonens smukkeste!

Jeg ved det - det  lyder selvfedt, men det er faktisk navnet på en blomsterside i magasinet Isabellas og i al beskedenhed vil jeg blot nævne at det er os fra Downtown Sjolte der har kreeret den.

Smuk, gammel glasskål med perlehyacinter og små turkise fyrfadsstager med hyacinter. Det geniale ved at have løgplanter indendørs er, at de stort set ikke skal vandes. De kan drives i potter uden drænhuller, hvilket giver uanede muligheder for at plante i anderledes smukke eller sjove "potter" - eller måske endda i dit favoritarvestykke.

Vi har rent faktisk lavet "sæsonens smukkeste" til samtlige numre af Isabellas i 2011, og det er stort set ene og alene med blomster taget fra haven. Håber de kan inspirere.

The never ending story

Der må være andre end mig, der år efter år fylder kurven med frø fra alverdens hjemmesider, men sjældent når at få mere end et par poser hældt i jorden.

Vinteren går med fantasier om den fantastisk blomstrende have  og når de første frøposer kommer på markedet bliver  der shoppet igennem og indkøbt frø til flere fodboldbane store haver, man ved jo aldrig om de alle sammen spirer.

Claus Dalby – go home! Jeg ser det for mig – min have vil overstråle selv mine vildeste fantasier, og jeg overvejer sågar, hvordan min lille bod på torvet skal se ud, begynder endog at lave små skitser. Det er nemlig derfra jeg skal stå og sælge alle de fantastiske buketter min have har lagt hjem til.

Og når frøposerne efterfølgende  begynder at dumpe ind af brevsprækken  er der næsten ingen ende på ekstasen.

Men så er det at det begynder at gå galt. På forunderlig vis misser jeg altid det der med forspiring. Alle 1132 sorter skal altid forspires på forskellige tidspunkter, og da jeg ikke har et drivhus eller 40 km vindueskarm er det et logistisk mareridt, så det med forspiring bliver fortrængt. Frø skal sås direkte i jorden  - det må være naturens orden !

Så kommer tidspunktet, hvor alle veninderne begynder at diskutere størrelsen på kimplanter. Nå ja, tænker man,  jeg sår jo mine direkte på friland, så jeg har masser af tid – vi er jo kun i marts – april – begyndelsen af maj!

Men efter hvad der føles som et øjeblik i tiden, begynder jeg at se haver i flor og buketter i alle andres hjem end mit, og så er det at jeg i panik flår et par poser op og kaster dem ud på de 40 x 60 cm det kun lykkedes at rydde i år, trods indkøb af stolper og støttematerialer til noget nær ca. 800 m2.

Desværre har jeg ikke fået afdækket det 40 x 60 cm store plantebed med det resultat at fasanerne når at tage samtlige spirer. Men det allerværste er dog når venner og veninder, der selvfølgelig er bekendt med mine ekstravagante frøindkøb,  begynder at spørge om vi  ikke kan bytte planter – det hader jeg!

Heldigvis kaster de blomster, der har slået rod i min have, deres egne frø, og til dem siger jeg en dybfølt tak. Uden dem ville illusionen om edens have været en saga blot. Og til næste år får jeg garanteret sået det hele – og lidt til!.

Disse har heldigvis selv fundet plads i haven

TIPS: En blomst jeg dog altid når at få sået i tide er ærteblomst. Den sår jeg nemlig udendørs i store trækar i februar – og de kommer hvert år.

3-i-et

Vi har fundet det skønneste lille vægskab med uendelige anvendelsesmuligheder. Her er skabet stylet til 3 forskellige rum; som "sengebord" i soveværelset, til cremer og make-up i badeværelset og i køkkenet til f.eks.krydderier.

Nye varer og nyt om Tøger

I dag er der lagt nye varer ud på  hjemmesiden, og her er et lille udpluk:

I øvrigt kan vi fortælle at Tøger har det godt. Han er i fuld vigør, og når han ikke sover spurter han rundt på staldgangene, fordi han nu har fundet ud af at krybe under hegnet til boksen.
Hans mor hedder Perle, og det blev jo naturligt til Perlemor, da Tøger blev født. Tøger er hendes førstefødte, så hun er stadig ved at lære, men hun klarer det forrygende og han bliver vasket nonstop, når han ikke smutter under hegnet - sikkert for at få lidt fred fra Perles hygiejnekrav.

Velkommen

Downtown Sjolte er også navnet på vores webshop, hvorfra der sælges gamle og brugte møbler, boligtilbehør og skønne papirvarer. Sortimentet er primært  hentet i England og Danmark. En del af produkterne er kollektionsprøver, kun brugt til boligreportager og stylingsopgaver, hvorfor man tit og ofte kan erhverve relativt nye produkter til en rigtig god pris.

Denne blog vil også handle rigtig meget om dyr, om haven og om alt det der ellers falder ind under betegnelsen Simple Country Living.

Og til at begynde med vil jeg fortælle om Tøger. Han blev født lørdag den 29. januar 2011 og han fik navnet Tøger efter Tøger Seidenfaden, der desværre var afgået ved døden et par dage før, nemlig den 27. januar. Personligt kendte jeg ikke Tøger Seidenfaden, men han var et menneske for hvem jeg havde stor respekt, og det var derfor helt naturligt at opkalde min førstefødte efter ham, og som sagt så gjort.

Tøger er en lille tyrekalv, han er 5 dage gammel, han er bedårende ud over alle grænser og han er en sensation indenfor sin race, som er sortbroget dansk malkekvæg. Tøger er nemlig kridhvid (og han er ikke albino). Han har ikke en eneste sort aftegning og han har hvide ører, hvilket  næsten aldrig er set før i verden- eller i det mindste ikke i Sjolte, hvor Tøger bor.



Tøger på foderbordet