Forårsfornemmelser

Vi holder en lille pause i byggeriet af det bette Orangeri mens vi overvejer om vi skal rive det hele ned og begynde forfra !

I mellemtiden har vi lavet et blomsterarrangement til sidste nummer af Magasinet Isabellas
' Sæsonens smukkeste' og jeg håber det kan bidrage til forårsstemningen.

Rigtig god weekend.

Nu med vinduer.....og dog!

I dag blev to fine genbrugsvinduer sat i gavlen af 'Verdens mindste Orangeri' og stor var glæden. I weekenden hentede vi nemlig træ til at beklæde facaden med, og ifølge min dagsorden skulle de være monteret i dag. Jeg havde endda planlagt at vi kunne nå at sætte endnu et vindue i den ene af Orangeriets sider før fyraften.

Desværre varede glæden kun kort, faktisk kun de 17 minutter det tog at fjerne et par af brædderne fra gelænderet. Her blev det nemmelig afsløret at de bærende bjælker er pilrådne. Så nu skal de nye vinduer pilles ud igen, og hele molevitten skal rives ned!!!
For at forhindre bedrevidende kommentarer fra de kloge hoveder der følger projektet, og som pudsigt nok konstant og helt uopfordret giver deres mening til kende, bevarede jeg fatningen og bekendtgjorde at jeg lige ville gå hjem og tjekke tegningerne. Man er vel ikke arkitekt for ingenting!
Øvle-bøvle-gummistøvle hvorfor skal det hele være så besværligt. Der er jo IKKE nogen tegninger. Troede i al min naivitet at vi kunne strikke et lille Orangeri sammen på et par dage, det er jo trods alt verdens mindste, men nej så let skulle det ikke gå. Nu må jeg rent faktisk nok se at få lavet et par tegninger,- og dog tanken om verdens mindste veranda lyder da også ret tillokkende ikke ?

So close and yet so far away!

Verdens måske mindste Orangeri

Det er ved at være lang tid siden, men der har været travlhed på mange fronter.

En af de ting jeg arbejder på i øjeblikket er renoveringen af vores lille gæstehus "Kastaniehuset".

På Kastaniehuset sidder dette lillebitte faldefærdige redskabsskur med en livsfarlig terrasse på toppen, og jeg har nu besluttet at det skal laves om til verdens måske mindste orangeri.

Fra en veninde har vi fået gamle vinduer og en glasdør og de skal, sammen med ny facadebeklædning, en makeover af terrassen, og en masse maling og knofedt

danne rammen om det der forhåbentlig vil blive et vidunderligt lille miniorangeri.

Projektet bliver ledsaget af en tvivlende hovedrysten fra utallige sider. ”Riv skidtet ned og byg noget nyt” er en af standardbemærkningerne, men jeg trodser meningsmålingerne, bevarer den bærende konstruktion og klør på.

Som man kan se er der et stykke vej før jeg er i mål, men drømmen fejler ikke noget, og indrømmet; så har jeg allerede været et smut forbi planteskolen!

Sådan så det ud for et øjeblik siden. Lidt trist!

 

 

Ikke det helt store sus!

Faktisk en lille smule sølle!

 Jeg havde nu regnet med at vi udskiftede de gamle vinduer først, i stedet så det sådan ud da dagen var omme!

Begyndelsen til et lille Orangeri!

Så lykkedes det !

Så lykkedes det og her er beviset!  Efter godt en måned med timevis af daglig vejledning både morgen og aften, er Thomas endelig selv begyndt at drikke hos Perle – Tøgers mor. Thomas er en lille tyrekalv der blev hentet til bedriften et par uger efter Tøger blev født, og de er jævnaldrende. Men hvor Tøger har fået lov at gå hos sin mor, var Thomas ikke så heldig. Han kom fra en malkebesætning, hvor man fjerner kalvene fra moderen, når de bliver født, og som tyrekalv var han ikke i høj kurs. Så da det stod klart at Tøger ikke kunne tømme sin mors yver alene, kom Thomas til os. Dengang hed han ikke noget, han var bare det myr der blev kastet ind i en flok han ikke kendte, og som skulle patte hos en ko der ikke ville have ham. En barsk omgang for sådan en lille fyr.

Hver morgen og aften skulle Perle indfanges og bindes og derefter skulle vi have fat i Thomas og have ham ledt hen til patterne, og det var ikke altid lige nemt. Stalden er stor og Thomas var sky, så det kunne godt tage noget tid, men når han så havde fundet en pat, så slap han ikke godvilligt igen. Heldigvis er Perlepigen en slikmås, så med det rette komundgodt er hun nem at indfange.  Og langsomt begyndte hun at vænne sig til at have endnu en kalv hængende i patterne. Tøger og Thomas er i dag uadskillelige og Perlemor har også tage Thomas til sig som sin egen. Han bliver vasket og nusset og holdt af, og i dag er han en glad lille tyrekalv  med egen familie.



Tøger og Thomas får mad hos Perle

Glimt fra Tøger og Thomas´hverdag

Take - one

Pyha for en kold omgang! Er lige blevet færdig med at fotografere sommerkatalog, og hvorfor er det lige at optagelserne altid er et halvt år forskudt, så sommerbillederne skal tages om vinteren og juletingene om sommeren?
Ved selvfølgelig godt det har med kollektioner og magasinernes livscyklus at gøre, men hvor ville det være skønt, hvis man rent faktisk kunne tage udendørsbillederne i den sæson de skulle afspejle – især når billederne skal laves i Danmark. I stedet står vi og piller bladene af træer og buske om sommeren, fordi det skal ligne vinter og jul, og om vinteren må hårtørreren i brug for at smelte sne og is, og for at holde liv i de rekvisitter (blomster), der skal illudere højsommer.
Specielt i år har det været afsindigt koldt at lave sommer, så nu bliver det skønt at komme ind i varmen og blogge lidt.
I morgen drejer det sig om nye billeder til webshoppen og så er det på med vanterne igen. 

Set-up fra sommerfotos tidligere på året.

Hold ubudne gæster fra døren

Det er vist ingen overdrivelse at sige at foråret lader vente på sig. Det har været vinter og hundekoldt i ulidelig lang tid, og selvom det kan være svært at finde lyspunkter i ens venten på lunere vinde, luner jeg mig alligevel ved tanken om, at al den frost på nådig vis må have taget livet af en masse dræbersnegle. Hvor ville det være skønt hvis vi slap for deres hærgen og for at skulle bruge tid på at sneglesikre havens bede - vil slet ikke komme ind på hvor klam den daglige sakserunde var – adrrrr!

I flere år har vi simpelthen måttet droppe køkkenhaven fordi den blev oversvømmet og fortæret af snegle, men da der ikke er noget som egen høst, flyttede vi sidste år køkkenhaven ind på gårdspladsen og som et forsøg såede vi hele molevitten i potter. Og det var en stor succes. Sneglene kravlede ikke ind over småstenene og vi fik vores salater og krydderurter i fred. Så for at være på den sikre side er vi gået i gang med at klargøre potter til endnu en høst på gårdspladsen.

På billedet ses et lille udsnit af "køkkenhaven" der bestod af  et hav af potter med alverdens lækkerier. Bare husk at stille dem på store underlag, så det er nemt at vande i flok.

6-i-een

Har du fået forlagt frøposerne, saksen eller snoren og de andre småting? Så har vi en mulig løsning her

Vi har nemlig fået denne skønne og praktiske kasse med 6 rum på lager - og så er der styr på det!