mandag den 14. marts 2011

Så lykkedes det !

Så lykkedes det og her er beviset!  Efter godt en måned med timevis af daglig vejledning både morgen og aften, er Thomas endelig selv begyndt at drikke hos Perle – Tøgers mor. Thomas er en lille tyrekalv der blev hentet til bedriften et par uger efter Tøger blev født, og de er jævnaldrende. Men hvor Tøger har fået lov at gå hos sin mor, var Thomas ikke så heldig. Han kom fra en malkebesætning, hvor man fjerner kalvene fra moderen, når de bliver født, og som tyrekalv var han ikke i høj kurs. Så da det stod klart at Tøger ikke kunne tømme sin mors yver alene, kom Thomas til os. Dengang hed han ikke noget, han var bare det myr der blev kastet ind i en flok han ikke kendte, og som skulle patte hos en ko der ikke ville have ham. En barsk omgang for sådan en lille fyr.
Hver morgen og aften skulle Perle indfanges og bindes og derefter skulle vi have fat i Thomas og have ham ledt hen til patterne, og det var ikke altid lige nemt. Stalden er stor og Thomas var sky, så det kunne godt tage noget tid, men når han så havde fundet en pat, så slap han ikke godvilligt igen. Heldigvis er Perlepigen en slikmås, så med det rette komundgodt er hun nem at indfange.  Og langsomt begyndte hun at vænne sig til at have endnu en kalv hængende i patterne. Tøger og Thomas er i dag uadskillelige og Perlemor har også tage Thomas til sig som sin egen. Han bliver vasket og nusset og holdt af, og i dag er han en glad lille tyrekalv  med egen familie.

Tøger og Thomas får mad hos Perle

Glimt fra Tøger og Thomas´hverdag

5 kommentarer:

  1. En hel måned! Det er godt, at I har været tålmodige/stædige ;-)

    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
  2. ej hvor skønt - man bliver jo helt glad og varm inden :0)
    Dorthe

    SvarSlet
  3. Hvor er de søde! Man kan godt se at Tøger er ved at være en stor dreng :)

    SvarSlet
  4. SKØNT ! Sikke dejlige billeder af dyr, der bare har det godt og hvor er de 2 små da kære.
    Mange havehilsener Sanne O.
    http://www.dagliljehaven.dk

    SvarSlet
  5. Vilka söta kalvar och rar story.
    Fin blogg du har!
    Ha en bra dag! /Bea

    SvarSlet