Nu med vinduer.....og dog!

I dag blev to fine genbrugsvinduer sat i gavlen af 'Verdens mindste Orangeri' og stor var glæden. I weekenden hentede vi nemlig træ til at beklæde facaden med, og ifølge min dagsorden skulle de være monteret i dag. Jeg havde endda planlagt at vi kunne nå at sætte endnu et vindue i den ene af Orangeriets sider før fyraften.

Desværre varede glæden kun kort, faktisk kun de 17 minutter det tog at fjerne et par af brædderne fra gelænderet. Her blev det nemmelig afsløret at de bærende bjælker er pilrådne. Så nu skal de nye vinduer pilles ud igen, og hele molevitten skal rives ned!!!
For at forhindre bedrevidende kommentarer fra de kloge hoveder der følger projektet, og som pudsigt nok konstant og helt uopfordret giver deres mening til kende, bevarede jeg fatningen og bekendtgjorde at jeg lige ville gå hjem og tjekke tegningerne. Man er vel ikke arkitekt for ingenting!
Øvle-bøvle-gummistøvle hvorfor skal det hele være så besværligt. Der er jo IKKE nogen tegninger. Troede i al min naivitet at vi kunne strikke et lille Orangeri sammen på et par dage, det er jo trods alt verdens mindste, men nej så let skulle det ikke gå. Nu må jeg rent faktisk nok se at få lavet et par tegninger,- og dog tanken om verdens mindste veranda lyder da også ret tillokkende ikke ?

So close and yet so far away!