Forårsfornemmelser

Vi holder en lille pause i byggeriet af det bette Orangeri mens vi overvejer om vi skal rive det hele ned og begynde forfra !

I mellemtiden har vi lavet et blomsterarrangement til sidste nummer af Magasinet Isabellas
' Sæsonens smukkeste' og jeg håber det kan bidrage til forårsstemningen.

Rigtig god weekend.

Nu med vinduer.....og dog!

I dag blev to fine genbrugsvinduer sat i gavlen af 'Verdens mindste Orangeri' og stor var glæden. I weekenden hentede vi nemlig træ til at beklæde facaden med, og ifølge min dagsorden skulle de være monteret i dag. Jeg havde endda planlagt at vi kunne nå at sætte endnu et vindue i den ene af Orangeriets sider før fyraften.

Desværre varede glæden kun kort, faktisk kun de 17 minutter det tog at fjerne et par af brædderne fra gelænderet. Her blev det nemmelig afsløret at de bærende bjælker er pilrådne. Så nu skal de nye vinduer pilles ud igen, og hele molevitten skal rives ned!!!
For at forhindre bedrevidende kommentarer fra de kloge hoveder der følger projektet, og som pudsigt nok konstant og helt uopfordret giver deres mening til kende, bevarede jeg fatningen og bekendtgjorde at jeg lige ville gå hjem og tjekke tegningerne. Man er vel ikke arkitekt for ingenting!
Øvle-bøvle-gummistøvle hvorfor skal det hele være så besværligt. Der er jo IKKE nogen tegninger. Troede i al min naivitet at vi kunne strikke et lille Orangeri sammen på et par dage, det er jo trods alt verdens mindste, men nej så let skulle det ikke gå. Nu må jeg rent faktisk nok se at få lavet et par tegninger,- og dog tanken om verdens mindste veranda lyder da også ret tillokkende ikke ?

So close and yet so far away!

Verdens måske mindste Orangeri

Det er ved at være lang tid siden, men der har været travlhed på mange fronter.

En af de ting jeg arbejder på i øjeblikket er renoveringen af vores lille gæstehus "Kastaniehuset".

På Kastaniehuset sidder dette lillebitte faldefærdige redskabsskur med en livsfarlig terrasse på toppen, og jeg har nu besluttet at det skal laves om til verdens måske mindste orangeri.

Fra en veninde har vi fået gamle vinduer og en glasdør og de skal, sammen med ny facadebeklædning, en makeover af terrassen, og en masse maling og knofedt

danne rammen om det der forhåbentlig vil blive et vidunderligt lille miniorangeri.

Projektet bliver ledsaget af en tvivlende hovedrysten fra utallige sider. ”Riv skidtet ned og byg noget nyt” er en af standardbemærkningerne, men jeg trodser meningsmålingerne, bevarer den bærende konstruktion og klør på.

Som man kan se er der et stykke vej før jeg er i mål, men drømmen fejler ikke noget, og indrømmet; så har jeg allerede været et smut forbi planteskolen!

Sådan så det ud for et øjeblik siden. Lidt trist!

 

 

Ikke det helt store sus!

Faktisk en lille smule sølle!

 Jeg havde nu regnet med at vi udskiftede de gamle vinduer først, i stedet så det sådan ud da dagen var omme!

Begyndelsen til et lille Orangeri!